Sommertræning

Sommertræning 2019


Der er sommertræning hver mandag fra den 1. april til og med den 14. oktober. Alle mandage starter træningen kl. 18.30.


Hvad kræves der for at følge træningen i Nyråd IF Løbeklub? I første omgang kræves blot, at du tager skoene på og møder op. De første 3 gange kan du møde trænerne fra kl. 18, og du har mulighed for at pejle dig ind på hvilket hold der passer dig bedst.  Vi glæder os  til at se dig.

Herunder kan du læse om de forskellige niveauer. Vi håber, at du kan finde et hold, der passer dig. Vi tager udgangspunkt i Dgi´s løbeprogrammer, men følger dem ikkke nødvendigvis slavisk. Programmerne sikrer en styret progression i træningen, bl.a. således at overbelastningsskader undgås.  Når du er kommet i gang, anbefaler vi, at du går/løber 1-2 gange ud over mandagstræningen. Vejledende løbedistancer på løb ud over mandagstræninen kan findes på løbeprogrammet for det enkelte hold.

Har du været syg, på ferie eller været til løb  lørdag-søndag er det en god idè at løbe på et andet hold, hvor der løbes langsommere eller en kortere distance. Har du en periode ikke mulighed for at løbe to ekstra gange om ugen, anbefaler vi ligeledes, at du midlertidigt går over på et andet hold.
                       

Trænerbesætning og løbeprogrammer for sommeren 2019 er:  


Gåhold:
Trænere: Christina F, Birthe, Christina L og Marianne. (Christina L og Marianne ikke med på billedet)

Niveau 1
Niveau 1 er holdet for dig der aldrig har løbet eller motioneret tidligere, eller du har gjort det for længe siden. Målet holder er at kunne løbe ca. 30 minutter efter 30 ugers træning. Tempoet sættes efter deltagernes formåen, og vi starter med løbedag 1 i DGI-træningsplanen. Planen følger her.
Trænere: Kirsten, Ib, Helle og Allan (Helle og Allan ikke med på billedet).

Niveau 2:
Holdet er for dig, der typisk kan finde på at tage cyklen eller gå en tur en til to gange om ugen. Målet for holdet er at kunne løbe i 45 minutter efter 30 uger. Løbetempoet vil være 6:30 min/km, og vi starter med løbedag 1 i DGI-træningsplanenen.. Planen følger her.

Trænere: Mette, Anne-Lise og Vivi

Niveau 3

Holdet er for dig der løber lidt eller dyrker anden idræt en til to gange om ugen. Målet for holdet er at kunne løbe i 60 minutter efter 30 uger. Løbetempoet vil være 6:30 min/km, og vi starter med løbedag 1 i DGI-træningsplanen. Planen følger her.

Trænere: Lykke, Annette og Berit.

Niveau 4

Holdet er for dig der er vant til at løbe ca. 6 km to til tre gange om ugen. Målet for holdet er at kunne gennemføre fra 10 km til en halvmaraton efter 30 uger. Løbetempoet vil være 6 min/km, og vi starter med løbedag 3 i DGI-træningsplanen. Planen følger her.
Trænere: Nils og Per.

Niveau 5

6 min/km. Holdet er for dig der er vant til at løbe 8-9 km to til tre gange om ugen. Målet for holdet er at kunne gennemføre en halvmaraton efter 30 uger.  Løbetempoet er 6 min/km, og vi starter med løbedag 3 i DGI-træningsplanen. Planen følger her.
Trænere: Jimmy og René.

Niveau 6

Holdet er for dig der er vant til at løbe 8-9 km to til tre gange om ugen. Målet for dette hold er at kunne gennemføre en halvmaraton efter 30 uger. Løbetempoet er 5.00-5:30 min/km, og vi starter med løbedag 3 i DGI-løbeplanen. Planen følger her.
Trænere: Jon og Lars

Fleksibel bagtrop

Morten og Bjarne løber efter behov med som bagtrop på hold 2 og 3.

Sponsor for Nyråd Løbeklub og Margueritløbet 2018